Annoncer
Annonce i Berlingske Medie
Smykke- og ure specialister træffer du personligt i Palæet
I 50 år har Palæet solgt smykker og ure af høj kvalitet. Siden urmager Kåre Schneekloth overtog den velrenommerede forretning i 2017, er udvalget af smykker og ure højnet yderligere. Kåres 30 års erfaring med salg og reparation af ure og smykker komplementerer Palæet.
Kåre og personalet gør en dyd ud af at håndplukke de bedste varer til kunderne. Indkøb af smykker og ure til julen i år er ingen undtagelse. Når sælgeren kommer forbi, inviteres hun på kaffe, og der afsættes god tid til, at Kåre og personalet kan se, og ikke mindst mærke på smykkernes kvalitet, finish mv.
Et af de nyere mærker i forretningen er det tyske SILHOUTTE, som har specialiseret sig i at producere fjedre, som kan holde til, at for eksempel en fingerring kan udvide sig helt op til fem numre. Palæet oplever en stigning i behovet for denne type smykker, det kan være man med alderen ændrer fingerstørrelse. Hvis man investerer i et smykke fra SILHOUTTE, så passer det i generationer.
Det er godt grund til, at Mont Blanc lytter til Kåre Schneekloth. Kåre har faktisk dialog med Mont Blanc, og de lytter til hans faglige input, når det handler om den tekniske side af uret. Kåre ved, at med et Mont Blanc ur, så får kunden et kvalitetssur, præcis, som vi kender det for Mont Blancs kuglepenne og fyldepenne. Derfor nyder Kåre hver gang en kunde går ud af forretningen med et Mont Blanc ur – et stilrent og holdbart valg.
Lad fagspecialisterne vejlede dig
Du køber ofte smykker og ure til dig selv eller til andre med forventningen om, at du kan bevare smykket eller uret i lang tid og måske endda give det videre til generationer. Det fordrer, at der er tale om en god kvalitet, som holder. Men hvad er en god kvalitet? Og hvordan kan jeg vide fx om brillanterne er ægte, og om de bliver siddende i min fingerring, hvis jeg vasker hænderne?
Spørgsmål, som er væsentlige at stille, men som sjældent bliver besvaret, hvis varen købes via internettet. Scroller du rundt på nettet, møder du ”før” og ”efter” priser, rabatter og ”gode køb”, hvilket frister til et køb. Du har dog vanskeligt ved at sikre dig, at du får den kvalitet, der loves eller den holdbarhed, du forventer. Er størrelsen på ringen for lille eller for stor, så skal der beregnes udgifter til, at ringen laves til den rigtige størrelse. Palæet taler med kunder, hvor stenene falder ud eller, at guldarmbåndet er for spinkelt og af for lav en karat af guld, også knækker armbåndet. Det er ikke svært at finde smykker på nettet, men det er svært at finde det rigtige smykke. Når du handler hos Palæet, kommer du hjem med et smykke, du får glæde af i mange år, som samlet set ofte matcher priserne på nettet.
Hos Palæet har vi et meget, højt fagligt niveau, og vi er specialister indenfor ure, sten, perler, guld, sølv, ædelsten og i mennesker. Vi stiller spørgsmål til kunden om fx, hvilke type metal er du eller modtageren mest til. Er det guld, rødguld, hvidguld eller sølv? Hvad passer til din stil? Hvad er budgettet?
Når du køber en ring, er det vigtigt at vide, hvad du skal bruge den til, hvad skal den kunne holde til?
Måske kommer du med din egen ide til et unikt design eller med dit eget guld, og vil have smykket specialfremstillet.